Statens Museum for Kunst og CPH:DOX præsenterer en dag med fokus på den nye aktivisme. Sociale, politiske og kulturelle bevægelser vender i disse år op og ned på etablerede sandheder og gamle magtforhold. Den digitale mobilitet har demokratiseret adgangen til at blive hørt og skabe forandring. Virale fænomener som #metoo, 50/50 og skolestrejker for klimaet har erobret den internationale dagsorden ud af det blå. Og fra Hong Kong til USA og Europa har de nye bevægelser vist, at der er styrke og mening i fællesskabet. Tag del i samtalen og oplev de tre kortfilm 'Do Not Split', 'America' og 'Two Sisters who are not Sisters' i SMKs nye biograf.