Ikke så langt fra Rio de Janeiros buldrende motorveje og elektriske lys er der et sted, hvor udskæring af kanoer og evnen til at bygge huse af ler stadig er en essentiel del af livet. ‘No Kings’ er blevet til i den samme frie ånd, som beboerne i det lille samfund mellem havet og regnskoven lever i. Herude er naturen selv den øverste autoritet. Det øvrige samfund med dets guder og konger er et fjernt ekko. Det vitale, sansemættede univers omslutter én når man er ude at fange krabber med børnene eller hører regnen tromme på taget midt om natten. Caiçara-folket vedligeholder og kultiverer de sidste rester af den atlantiske regnskov, og deres traditioner bygger på bæredygtige værdier fra Brasilien, Japan, Afrika og Europa. Men Brasiliens nye regering har andre planer for regnskoven og for landets mange minoriteter. Emilia Mellos sensoriske og frie film, der produceret af instruktøren Roberto Minervini, starter i det etnografiske spor, men bevæger sig efterhånden i en mere personlig og politisk retning.