IWOW: I Walk on Water

Om natten er Harlems gader hjemsøgte af fortabte skæbner. Kroppe, der driver rundt i mørket og bærer fortiden på sig. Haitianske Frenchie er én af dem, hans accentuerede stammen vidner om eksil og års misbrug. Men han er andet og mere i Khalik Allahs nye, hypnotiske filmværk, der udvider den amerikanske tradition for socialrealistisk gadefotografi som en kunstform i sig selv. Khalik Allah er en formidabel fotograf, og med Frenchie og gadens andre skæbner foran linsen har han skabt sit hidtil mest ambitiøse værk. Variationen mellem formater - smalfilm, 16mm og video - minder os ikke blot om, at billederne er produkter af en proces, men også om at historien, de beskriver, er fragmenteret og at enhver samlende fortælling nødvendigvis må komme fra de medvirkende selv. Lyden af stemmen er konsekvent skilt fra billederne af den krop, som stemmen tilhører, hvem end der taler: Allah, hans kæreste, mor og familie, eller Frenchie selv. Allahs film er et rum, man er i, snarere end et lineært forløb i tid. En trance-inducerende film kærlighed, venskab, religion og oplevelsen af mening.