Luk
Moara Passoni
Brasilien
2020
80
min

Ecstasy

Show trailer
Episoder fra filmskaberens liv med en spiseforstyrrelse, fortalt gennem hendes alter egos liv i alderen 7 til 18 år. En dybt personlig erfaring i en sanselig form.

Brasilianske Moara Passonis debutfilm fortæller historien om hendes alter ego, Clara, fra hun er 7 år til hun bliver 18. Men den er fortalt indefra og i episoder, der danner et samlet billede af hendes tilstand i de år, hvor hun kæmpede med anoreksi. En luminøs og sensitiv æstetik rammer hendes selvbiografiske fiktion ind, men den vægtløse form giver mening i en film, der svæver mellem selvdestruktiv ekstase og ung angst. Lyset strømmer igennem billederne med en spøgelsesagtig gennemsigtighed, mens Passoni navigerer mellem intimitet og politik. Hvorfor vil Clara være så let? Skønhedsidealer og socialt pres spiller en vigtig rolle i en kropspolitisk og dybt personlig film, hvor det vi ikke ser ofte er lige så afgørende, som det vi ser. 'Ecstasy' er produceret af Oscar-nominerede Petra Costa ('The Edge of Democracy') og vidner om at brasiliansk film netop nu står stærkt, også selvom det er på trods. Med sin debutfilm som instruktør har Passoni markeret sig som et af øjeblikkets store nye navne.

Titel
Ecstasy
Instruktør(er)
Moara Passoni
Land(e)
Brasilien
Spillelængde, min
80
Premierestatus
World Premiere
Producer
Petra Costa, Sara Dosa, Tiago Pavan, Margo Mars
År
2020
Sprog
Sales Contact
Syndicado
Premiere
World Premiere
Sprog