Luk
Lars Leonhardt + Victoria Vogel Salomonsen
Danmark + USA + Danmark
2020 + 2020
69
min

Daddy + Jeg er en anden

Show trailer
To danske film. En amerikansk antropolog får et barn med sin danske kone, og ser sig selv i et nyt lys. Og to unge deler deres passion for cosplay og hinanden.

Kortfilmen ‘Jeg er en anden’ følger Percy og Elija, der bor sammen i en forstad til København og deler en passion for cosplay. De to unge deler også hele det univers, de sammen har bygget om den performative, japanske rollespilskultur, hvor de kan udleve andre sider af sig selv. ‘Daddy’ handler om Brendan, en amerikansk antropolog, som er havnet i Danmark som småbørnsfar. Med et udansk blik på vort lille land, men med en selvironi, som han må have samlet op her, bliver hans eget liv genstand for hans professionelle og ofte morsomme syn på faderrollen.

Daddy

Lars Leonhardt / Danmark, USA / 2020 / 54 min / VERDENSPREMIERE

Amerikanske Brendan var antropolog og rejste verden rundt for at studere fremmede kulturer og folkeslag. Altså lige indtil han mødte sit livs kærlighed i Danmark og blev far til deres fælles barn. Med et udansk blik på vort lille land – men med en selvironi, som han må have samlet op her – bliver Brendans eget liv genstand for hans professionelle og ofte morsomme syn på faderrollen. Den er nemlig på fuldtid, da det ikke er så let at finde et job, når man ikke rigtigt taler dansk. Enhver forfængelighed er for længst smidt over bord, og 'Daddy' er en ærlig og usentimental film med et varmt hjerte.

Jeg er en anden

Victoria Salomonsen / Danmark / 2020 / 16 min / VERDENSPREMIERE

Percy og Elija er i et forhold, de bor sammen i en forstad til København og deler ikke blot en passion for cosplay. De deler også hele det univers, de sammen har bygget om den performative, japanske rollespilskultur, hvor de kan udleve andre sider af sig selv. Vi oplever de to unge 'in character' og i fuld makeup, men også når de deler hovedpude med hinanden i deres intime og private 'backstage' hjemme i lejligheden. Victoria Salomonsens 'Jeg er en anden' er en stilfuld og psykologisk indsigtsfuld film om at være ung i en performativ tidsalder, hvor man har friheden til både at være sig selv og en anden – hvis bare man også har modet.

Titel
Daddy + Jeg er en anden
Instruktør(er)
Lars Leonhardt + Victoria Vogel Salomonsen
Land(e)
Danmark + USA + Danmark
Spillelængde, min
69
Premierestatus
Producer
År
2020 + 2020
Sprog
Sales Contact
Premiere
Sprog