Being a Human Person

Roy Andersson har skabt billeder af tilværelsen som moderne menneske, som man aldrig kan ryste af sig, når man én gang har oplevet dem. Som en kunstmaler bag et filmkamera har den svenske cineast skabt et eksklusivt og perfektionistisk livsværk, hvor eksistentiel absurditet og kulsort humor danner par. Nu har den sky Andersson så lavet det, han selv kalder sin sidste film med den kritikerroste 'Om det uendelige'. 'Being a Human Person' er et portræt af en singulær kunstner i arbejde, mens hans tid på denne jord er ved at rinde ud, og han ved det. Et gribende, men - helt i Anderssons ånd - poetisk og usentimentalt portræt, hvor alting starter og slutter med en filosoferen over tilværelsen selv. Anderssons svanesang markerer slutningen på et værdifuldt kapitel i filmens historie. For når han har lavet sin sidste film, vil der simpelthen ikke blive lavet film af samme visionære og eksistentielle tyngde igen.