Holstebro

Holstebro

Tove i stykker + livetransmission

18
.
03
kl.
19:30
Holstebro Bibliotek
Billetter

Vi hylder Tove Ditlevsen til en storslået aften og følger CPH:DOX's verdenspremiere på dokumentarfilmen ‘Tove i stykker' op med en samtale med skuespiller Paprika Steen, forfatter Dy Plambeck samt komponist Jeanett Albeck (Sort Samvittighed), som også vil give et Tove-relateret nummer akustisk.

Denne aften er en del af et nyt, stort samarbejde mellem CPH:DOX og Heartland Festival, der sammen sætter fokus på filmiske portrætter af store kunstnere.

Eventet indgår i DOX:DIREKTE, som består i simultane visninger af udvalgte dokumentarfilm med tilhørende livetransmitterede debatter/talks, der vises i kulturhuse/institutioner landet over.



Tove i stykker

En lydcollage af interviews og digtoplæsninger væves sammen med nogle skønne animationer og tager fat i det skæringspunkt, der var mellem liv og litteratur for Tove Ditlevsen. Det er med livet som indsats, at skriften bliver til, og med det levede liv som selve litteraturens grundstof. Vi møder både den hvidvinsdrikkende, bramfrie Tove og den skrøbelige, ensomme sjæl, der udgør den forfatter, som har givet os så mange ord og følelser med på vejen - fra 'Barndommens gade' og langt ind i voksenlivet. Hun har altid været der, men oplever alligevel at blive genopdaget fra nye sider for hver ny generation af læsere.

Mere om filmen

Gallaåbning: Show Dancer og talentdansere fra Dansk Talentakedemi

18
.
03
kl.
20:00
Billetter

Dansk Talentakedemi (DTA Campus) åbner CPH:DOX ON TOUR i Holstebro med filmen Show Dancer. I den forbindelse viser elever fra DTA deres talent med både dans og filmproduktion. Efter vil der være en kort tale af lokal facilitator.

Show Dancer

Lasse er showdanser og elsker euforien i rampelyset. For 15 år siden var han kendt som Laze: en stepdansende popstjerne med singlehittet ‘Steppin Out’. Lasse har et festmisbrug af kokain, som udvikler sig i takt med at rampelyset slukkes. Siden da har hans liv været en skizofren rutschebanetur med dans, stoffer og fængselsophold. Nu skal Lasse i fængsel igen, og han har besluttet sig for, at dette skal være den sidste gang. Lasse vil én gang for alle klippe snoren til sit kaotiske liv, hvor drømmen om en karriere, kæreste og en familie er ved at blive kvalt af stoffer, dødstrusler og jagten efter intensitet. 'Show Dancer' følger Lasses kamp for at tage styring over sit eget liv. Hans længsel efter et liv uden afhængighed får ham til at tro på en lysere fremtid med uddannelse og familie, men den simple tilværelse viser sig at være hårdere end forventet, og jagten på det intense liv bliver igen flugtvejen væk.

Se debatarrangementet live den 18. marts kl. 20.00

Mere om filmen

Shade Grown Coffee

20
.
03
kl.
16:00
Billetter

Som indvielse af Hovedbibliotekets nye caféområde bliver der serveret kaffe til filmen, som er et must for kaffeelskere og klimaforkæmpere.

Shade Grown Coffee

Drevet af kærligheden til kaffe og lysten til at skabe konkret forandring følger ‘Shade Grown Coffee’ vejen fra kaffeplantens spæde vækst og røde bær til den dampende varme kop kaffe, der serveres over hele verden - også hos danske Coffee Collective, som spiller en central rolle. Filmen undersøger den globale kaffeproduktion og giver et konkret indblik i en helt særlig dyrkningsmetode, som gavner både naturen og de mennesker, der arbejder på de skyggefulde kaffeplantager verden over. Kaffe er en storindustri, men fra Etiopien til Jamaica kæmper ildsjæle for en bæredygtig fremtid.

Mere om filmen

iHuman med professor Hans Hüttel

23
.
03
kl.
18:30
Billetter

Hans Hüttel, uddannet ph.d. i Theory of Computation og cand.scient. i datalogi og matematik fortæller om Alan Turing, britisk matematiker som var med til at grundlægge datalogien, og om kunstig intelligens i forbindelse med visningen på Holstebro Museum.

iHuman

En af de helt store game-changers i vores tid er kunstig intelligens (AI). En teknologi, der ifølge tech-optimister kan forbedre verdenssamfundet, finde løsninger på hungersnød og dæmme op for klimaforandringer. Men som i de forkerte hænder kan lede til et overvågningssamfund af hidtil usete proportioner, hvor Georg Orwells ‘1984’ ikke længere er science fiction. I 'iHuman' møder vi en række indflydelsesrige eksperter, fra 'the father of AI', Jürgen Schmidhuber, til kritisk indstillede stemmer som menneskerettighedsadvokat Philip Alston, der giver os et indblik i den fremtid, vi med hastige skridt går i møde. 


Mere om filmen

The Story of Plastic

27
.
03
kl.
20:00
Billetter

The Story of Plastic

Aqua-Lene havde ret i én ting: vi lever i en plastikverden. Fra mikrofauna og fisk, til uendelige engangsprodukter, der skyller op på strande overalt på kloden. De dybere årsager til den katastrofale, menneskeskabte udvikling er imidlertid flettet sammen i et globalt net af markedskræfter, der afhænger af fossile brændstoffer og som holder kloden i et jerngreb. Plastikinvasionen kan synes total, men måske er der alligevel plads til forandring. Første skridt er at blive bevidst om plastikproblemets egentlige placering i en global fortælling, og det første skridt starter her.

Mere om filmen