Historierne er der... og de skal ud

Man kan ikke lave film eller kunst midt i en revolution, men historierne er der - og de skal ud. Sådan skriver Lilibeth Cuenca om de forhold hun blev konfronteret med, da hun optog sin film i Syrien i foråret 2011. Allerede på andendagen fik hun besked af de syriske myndigheder på at pakke sine kameraer sammen. Overvågningen fra politistyrker og spioner steg, filmens producer gik under jorden, personer forsvandt og blev sat i fængsel. Paranoia, utryghed og splittethed. Den sidste nat inden Lilibeths afgang til Danmark var situationen så slem, at hun slettede alle mailkorrespondancer, omdøbte sine manuskripter og lagde dem på en usb-nøgle, der blev lagt i en beskidt sok og sendt med hjem.

Filmen, der stadig er en work-in-progress-udgave af den endelige film, er et produkt af de forhold, der ændrede både plottet og instruktørens forhold til filmen. Mød hende og hør historien med hendes egne ord.

Man kan ikke lave film eller kunst midt i en revolution, men historierne er der... og de skal ud, skriver Lilibeth Cuenca om de forhold hun blev konfronteret med, da hun sammen med den syriske instruktør Nidal Hassan optog sin film i Syrien i foråret 2011. Allerede på andendagen fik de besked af de syriske myndigheder på at pakke deres kameraer sammen. Overvågningen fra politistyrker og spioner steg, filmens producer gik under jorden, personer forsvandt og blev sat i fængsel. Paranoia, utryghed og splittethed. Den sidste nat inden Lilibeths afgang til Danmark var situationen så slem, at hun slettede alle mailkorrespondancer, omdøbte sine manuskripter og lagde dem på en usb-nøgle, der blev lagt i en beskidt sok og sendt med hjem.

Filmen, der stadig er en work-in-progress-udgave af den endelige film, er et produkt af de forhold, der ændrede både plottet og instruktørernes forhold til filmen.

Mød Lilibeth Cuenca og den syriskefilmproducente og festivalleder fra DOX BOX, Orwa Nyrabia, og hør historien om filmen, som netop har fået en ny, rædselsvækkende dimension: Co-instruktør Nidal Hassan skulle have rejst til Danmark for at præsentere filmen, men blev arresteret i torsdags på vej til ambassaden i Damaskus for at hente sit pas. Ingen har hørt fra ham siden.

• Credits
• Kontakt

Man kan ikke lave film eller kunst midt i en revolution, men historierne er der… og de skal ud, skriver Lilibeth Cuenca om de forhold hun blev konfronteret med, da hun sammen med den syriske instruktør Nidal Hassan optog sin film i Syrien i foråret 2011. Allerede på andendagen fik de besked af de syriske myndigheder på at pakke deres kameraer sammen. Overvågningen fra politistyrker og spioner steg, filmens producer gik under jorden, personer forsvandt og blev sat i fængsel. Paranoia, utryghed og splittethed. Den sidste nat inden Lilibeths afgang til Danmark var situationen så slem, at hun slettede alle mailkorrespondancer, omdøbte sine manuskripter og lagde dem på en usb-nøgle, der blev lagt i en beskidt sok og sendt med hjem.

Filmen, der stadig er en work-in-progress-udgave af den endelige film, er et produkt af de forhold, der ændrede både plottet og instruktørernes forhold til filmen.

Mød Lilibeth Cuenca og den syriskefilmproducente og festivalleder fra DOX BOX, Orwa Nyrabia, og hør historien om filmen, som netop har fået en ny, rædselsvækkende dimension: Co-instruktør Nidal Hassan skulle have rejst til Danmark for at præsentere filmen, men blev arresteret i torsdags på vej til ambassaden i Damaskus for at hente sit pas. Ingen har hørt fra ham siden.

• Credits
• Kontakt