Instruktør: Michael Winterbottom, Mat Whitecross
UK
2009,
85 min.
Filmatisering af Naomi Kleins forrygende bestseller
Med sin nyeste film har den produktive britiske filminstruktør Michael Winterbottom forvandlet Naomi Kleins politiske bestseller om 'Shock-doktrinen' til en lige så hårdtslående dokumentar om det frie markeds storhed og fald. Men ikke mindst om dets chefideolog, Milton Friedman. Med et fortællemæssigt overskud og et skarpt historisk falkeblik illustrerer Winterbottom sammen med sin lige så engagerede, politiske kollega Mat Whitecross Kleins pointer. Understøttet af et sandt overflødighedshorn af historisk materiale fører de os fra Falklandskrigens fritænkende dronning Thatcher og hendes fuldbyrdede flirt med Friedmans tanker til det orkanhærgede New Orleans og videre til Irak-krigen. Alt sammen for at belyse konsekvenserne af den privatisering, der i kølvandet på nationale kriser er blevet implementeret verden over. En sand tour de force gennem det tyvende århundredes politiske historie, der med garanti vil sende en både hovedrystende og en hel del klogere ud af biografen.
Udtaget til DOX:BIO. Se den i biografer i hele landet fra januar
2010