 |
 |
CPH:DOX YouTube Battle |
 |
Det visuelle svar på iPod battles er tilbage - større, vildere og med flere deltagere end nogensinde før! Vil du kåres som vj-verdensmester i YouTube-Battle? Sidste år lancerede vi Danmarks første YouTube-Battle, men i år tager CPH:DOX den hele vejen med et gigantisk YouTube-Party i Pumpehuset - og du er hermed inviteret!
Sidste års taber, den danske dokumentarist Michael Noer ('De vilde hjerter'), er sammen med Julie Umulige vært, når Pumpehuset koger over af dårlig opløsning, Spanking Monkey, Crying Baby, Singing Hitler og hvad du/i ellers kan finde på.
Meld dig til ved at sende en mail med navn, adresse, telefonnummer og et eller flere udvalgte YouTube-klip til youtube@cphdox.dk - efter tilmelding følger nærmere instrukser om, hvordan man forbereder sig. Par er velkomne! Og Thomas Fleurquin, Crunchy Frog Crew, Moonspoonsaloon er blandt de allerede tilmeldte, så skynd dig at melde dig på - der bliver rift om pladserne.
Der er tre Playstation PSP'er på højkant til aftenens vindere og gratis drinks fra Jameson til alle fra kl. 20.00! Konkurrencen starter kl. 21.00 på storskærmen i salen.
INFO
CPH:DOX YOUTUBE BATTLE 2009
Dato: Torsdag d. 12. november kl. 21:00
Venue: Pumpehuset
Adresse: Studiestræde 52
Entré: Billetter kan købes HER eller 50 kr. i døren.
Meld dig til ved at sende en mail med navn, adresse, telefonnummer og et eller flere udvalgte YouTube-klip til youtube@cphdox.dk.

|